Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du kommer til at yde kundesupport samtidig med, at du bliver husets ansigt udadtil? Vi søger en serviceminded og struktureret fuldtidsmedarbejder til en rolle med kundesupport- og receptionsopgaver på vores kontor i Vedbæk.

Hos Metz bliver du en vigtig del af vores kundeserviceteam, der blandt andet har ansvaret for kundernes henvendelser fra A-Z.
Dine primære opgaver bliver derudover:

Kundesupport (ca. 25 timer/uge)

  • Support og service af vores webshopkunder worldwide via e-mail og telefon

  • Rådgivning og vejledning i brugen af webshops, herunder oprettelse af brugere

  • Håndtering af webshop-ordrer, herunder sporing af pakker og behandling af reklamationer

  • Vedligeholdelse af vores reklamationssystem


Reception og kontorservice (ca. 12 timer/uge)

  • Modtagelse af gæster og sørge for, at de føler sig velkomne

  • Bestilling og afhentning af mad/frokost/morgenmad efter behov

  • Bestilling af dagligvarer via Nemlig

  • Sikre at køkken og fællesområder altid er pæne og præsentable

  • Opdatering af showroom med de nyeste varer

  • Diverse ad hoc-opgaver i et dynamisk kontormiljø


Vi søger dig, som:

  • Har et højt serviceniveau og arbejder selvstændigt og løsningsorienteret

  • Trives med at yde en positiv og professionel kundeservice – både på telefon og skrift

  • Har et par års erfaring med kundesupport og gerne også receptionsopgaver

  • Taler og skriver flydende dansk samt har gode engelskkundskaber

Det får du som del af vores team:

  • Samarbejde med de dygtigste og bedste kolleger

  • En alsidig og spændende hverdag i et internationalt miljø

  • En arbejdsplads med godt humør, højt tempo og en uformel omgangstone

  • Fuld fokus på din sundhed: Bliv medlem af vores vinterbadeklub og få bl.a. fri adgang til fitness og vores egen padelbane og petanquebane

  • Sociale arrangementer: Teambuildingtur, fredagsbar, flere årlige fester og andre hyggelige

    events og get-togethers arrangeret af vores kreative festudvalg

  • Faglig og personlig udvikling


Vil du være en del af Metz?

Kan du se dig selv i denne rolle? Så skynd dig at sende din ansøgning og cv til job@metz.dk. Skriv ‘Kundesupporter/receptionist’ i emnefeltet. Vi kalder løbende ind til samtale og ansætter så snart, vi har fundet den rette.

Spørgsmål til stillingen? Ring til Jeanett Andersen på 40 75 30 60.