Til vores lager i Nivå søger vi en fuldtids-lagermedarbejder til at håndtere vores webshop.
Ønsker du en spændende arbejdsplads med masser af plads og højt til loftet? Derudover mange forskelligartede opgaver og et sjovt og dynamisk arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi skal have med på vores fantastiske hold, hvor bl.a. engagement, sundhed og socialt samvær vægtes højt.
Du får en hverdag på et stort, lyst lager i et team med 4 andre lagermedarbejdere og en logistikchef. Vi har en uformel omgangstone samt en høj arbejdsmoral. Opgaver er der masser af, så du kommer ikke til at kede dig.
Dine opgaver:
Pakning og afsendelse af webshopordrer
Varemodtagelse og forsendelser af varer
Lageroptællinger
Koordinering og pakning af firmagaver
Diverse forefaldende opgaver på lageret
Ansvarsfuld og struktureret:
Truckkort (kategori B) er et krav, og du er vant til at køre truck
Erfaring med varemodtagelse, ordrehåndtering, pluk/pak og forsendelse af varer
Være systemvant og skal kunne arbejde i flere IT-systemer på én gang
Overblik i stressede situationer
Selvkørende og aktivt tage del i arbejdsopgaverne
Omhyggelig og kvalitetsbevidst
Engageret, pålidelig og fleksibel
Ren straffeattest
Det får du også:
En spændende og afvekslende hverdag i en dynamisk virksomhed.
Faglig og personlig udvikling
Sociale arrangementer: Teambuildingtur (udland), fredagsbar, flere årlige fester og andre hyggelige events og arrangementer arrangeret af vores kreative festudvalg
Vil du være en del af Metz?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send dit CV og ansøgning på job@metz.dk hurtigst muligt.
Skriv ‘Lagermedarbejder’ i emnefeltet.
Vi kalder løbende ind til samtaler og forventer ansættelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Brandbyge på job@metz.dk.