LEDIGE STILLINGER

metz a/s
 

REGNSKABSASSISTENT MED SPECIALE I DEBITORBOGHOLDERI

Vi søger en frisk og engageret medarbejder til vores bogholderi. Du vil indgå i et team bestående af kompetente og dygtige medarbejdere og vil i dit daglige arbejde komme i berøring med alle i organisationen.

 

Bliv en del af Metz

Vi er 50 dedikerede kollegaer på flere adresser, der tilsammen har mere end 200 års erfaring med specialløsninger, produktion og design af gaver. Vi er førende i branchen, og er gennem de seneste 10 år vokset markant. Vores kunder ved, at vi holder, hvad vi lover og går op i kvalitet. Hvert år har vi mange trofaste kunder, som ønsker højkvalitetsprodukter og trendsættende ideer. Læs mere om os på vores hjemmeside.

 

Dygtig og engageret debitorbogholder

Hos os får du en alsidig og travl hverdag i en dynamisk virksomhed.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

Debitor: bogføring af indbetalinger, rykning, opfølgning, afstemninger til finans samt alle andre forefaldne opgaver i et debitorbogholderi.
Kreditor: bogføring af omkostningsbilag, kontrol af priser fra vores leverandører samt opfølgning på bilag sendt til godkendelse. Vi arbejder i Notes og Navision.

Som person er du fuld af godt humør, selvstændig, ansvarsbevidst og initiativrig. Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og forstår at systematisere dine arbejdsgange og selvstændigt disponere din tid. Desuden er du udadvendt, serviceminded og effektiv, og så har du sans for detaljen.

 

Få en hverdag med gode kollegaer

Du får en hverdag i et åbent og lyst kontorlandskab. Vi har en uformel omgangstone samt en høj arbejdsmoral, og der er en høj anciennitet blandt os. Derudover har vi en unik familielignende kultur med et stort netværk af søde og dygtige kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi arrangerer hvert år teambuilding for at værne om vores gode arbejdsmiljø. Udover et godt miljø, gode kollegaer og spændende opgaver tilbyder vi også sundhedsforsikring, pensionsordning, mobiltelefoni samt motionsrum.

 

Vil du arbejde sammen med os?

Relevante ansøgninger samt CV sendes til Anne Winther på job@metz.dk hurtigst muligt, og senest den 18. maj 2018. Skriv Regnskabsassistent i emnefeltet. Vi indkalder til samtale løbende.