LEDIGE STILLINGER

showroom_2.jpg
 

B2B-ACCOUNT MANAGER SØGES

Hvem er Metz?

Hos Metz er vi 45 dedikerede medarbejdere, inden for salg, rådgivning, produktion og design af merchandise og firmagaver. Vi udvikler, designer og producerer løsninger til de stærkeste brands og virksomheder, der ønsker at udtrykke en markant profil ofte med egen webshop løsning.
Metz er de førende i branchen og en international virksomhed, der gennem de seneste år er vokset markant. Vi leverer innovative løsninger og høj kvalitet.  Vores kunder ved, at vi holder, hvad vi lover. Læs mere om os på www.metz.dk.

 

Hvad søger vi?

Som led i en ambitiøs vækststrategi på B2B med fokus på vores Merchandise og gavesalg søger vi yderligere salgstalenter til at indgå i teamet. Din målgruppe bliver store og mellemstore virksomheder. Salgsopgaven er at opdyrke nye kunder, levere en excellent salgsoplevelse, sikre en god kundeloyalitet og identificere behov, mersalg og krydssalgsmuligheder indenfor gaveuniverset. 

 

Du skal:

  • Opdyrke nye potentielle kundeemner og stå for salgsfasen fra start til slut
  • Videreudvikling af eksisterende kunder
  • Planlægning af din dag med en struktureret og proaktiv tilgang
  • Dygtiggøre dig indenfor sortiment og salgsværktøjer vi arbejder med

Vi søger personer med huntergen, sult efter salgsresultater og evnen til at overbevise og skabe langvarige kunderelationer. Du er en sælger af natur og ejer en positiv holdning med gode sociale færdigheder

 

 

Hvad vi kan tilbyde dig:

  • Attraktiv lønpakke, frihed under ansvar og højt til loftet  
  • Stor opbakning fra resten af organisationen som marketing, produktudvikling, salgssupport og projektledelse
  • En mulighed for at arbejde i en vækstorganisation med solide salgsværktøjer og en virksomhed med de bedste referencer
  • Unik familielignende kultur med et stort netværk af søde og dygtige kollegaer og samarbejdspartnere
  • Job i et firma der hele tiden søger udvikling. Vi omfavner det nye og bruger mange kræfter på at styrke vores medarbejdere og værdien vi leverer til vores kunder

 

 

Få en hverdag med gode kollegaer:

Du får en hverdag med masser af engagerede kollegaer at sparre med. Vi har en uformel omgangstone samt en høj arbejdsmoral, og der er en høj anciennitet blandt os.
Udover et godt miljø, gode kollegaer og spændende opgaver tilbyder vi også sundhedssikring, pensionsordning, mobiltelefoni, frokostordning og motionsrum. Hvert år afholder vi teambuilding for at værne om vores gode arbejdsmiljø.

 

Hvis du har passion for B2B-salg, vil vi gerne lære dig bedre at kende:

Relevante ansøgninger samt CV sendes til Jan Poulsen på job@metz.dk. Skriv B2B Account Manager i emnefeltet. Vi vil løbende indkalde til samtaler og ansætter når vi har fundet de rette kandidater.